Børnehuset Himmelblå
 

Solpolitik

 

Himmelblås solpolitik
Vores solpolitik tager udgangspunkt i retningslinjerne fra Kræftens Bekæmpelses solkampagne “Skru ned for solen”. 
Det betyder, at vi har vedtaget en solpolitik, der gælder i perioden april til september og sætter fokus på, at beskytte børnene mod solens skadelige påvirkninger.

Det gøres primært ved:

  • at børn og voksne solsikrer sig mellem kl. 12 & 15, når UV-indekset er 3 eller mere
  • en kombination af skygge, solhat og tøj samt solcreme (hvor tøjet ikke dækker), som den bedste måde at solsikre sig

 
 
Formål 
Vi følger vores solpolitik i perioden april-september for at sikre, at ingen børn eller voksne i vores institution oplever at blive forbrændte og/eller solskoldede.
 
Generelt
Vi følger vores solpolitik mellem kl. 12 & 15, når UV-indekset er 3 eller mere ved at:

  • søge skygge, fx under træer/overdækning/ solsejl, når det er muligt
  • beskytte huden med solhat og tøj
  • smøre børnene med solcreme, hvor tøjet ikke dækker, én gang midt på dagen, typisk når vi går ud efter frokost
  • smøre med rigelige mængder vandfast solcreme, faktor 15, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråling.
  • være gode, solsikre rollemodeller for børnene
  • minde forældrene om indholdet af vores solpolitik hvert år i april
  • at alle forældre skal smøre deres børn med solcreme fra morgenstunden

Skygge

  • vi vil løbende overveje nye muligheder for skygge, når vi bygger om udendørs
  • vi planlægger mulighed for skygge ved udendørs aktiviteter midt på dagen
  • vi sætter lege og socialt samvær i gang på steder med skygge midt på dagen
  • vi tjekker UV-indekset på App fra www.skrunedforsolen.dk

Solhat og påklædning

  • vi husker forældrene på, at det er bedst, hvis børnene bærer tøj, der dækker så meget af huden som muligt – minimum til knæ og albuer
  • vi husker forældrene på, at børnene skal medbringe en solhat med en god bred skygge, og at kasketter ikke er gode solhatte, fordi de ikke beskytter nakke og ører
  • vi husker forældrene på, at de skal smøre deres børn med solcreme fra morgenstunden

Solcreme

  • børnene skal ikke selv medbringe solcreme i institutionen
  • der er altid tilgængeligt solcreme i institutionen
  • alle børn smøres med vandfast solcreme, faktor 15 uden parabener og parfume
  • inden børnene skal udenfor, smøres de med solcreme, og der smøres altid igen efter behov, f.eks. efter middagssøvn og badning med efterfølgende håndklædeaftørring

Information

  • vi informerer nye forældre om vores solpolitik og om vores forventninger til, at børnene altid er smurt hjemme fra, når UV-indekset er over 3, og at der medbringes fornuftig påklædning, herunder solhat
  • vi lærer børnene hvordan de skal beskytte sig mod solen
  • forældre og medarbejdere får information om solbeskyttelse gennem skriftligt materiale og/eller mundtlige orienteringer på møder
  • Vi tjekker ”Dagens UV-varsel” på App fra www.skrunedforsolen.dk.    

De voksne som rollemodeller

Institutionens medarbejdere er rollemodeller for børnene, ved at:

  • bruge solcreme
  • fornuftig påklædning
  • evt. solbriller